Jul, jul, jul, jul

Jaaa – så er vi tæt på julen og gæt, hvad det betyder?! Julegaver, god mad og selvfølgelig julehæklerier

Jeg har lavet en del søde hæklerier i år, men meget har jeg allerede givet væk til min søde mor i “før julegave” – PS. hun blev MEGET glad!

Så jeg tænkte, at jeg ville dele de søde opskrifter med dem der kommer et smut forbi min blog, så de måske også kan glæde en de holder af

Juletræet (til den travle)

Det er simpelthen den nemmeste af dem alle, som man kan lave nogle stykker (eller 10) af på en dag

Instruktion

  • Alle rækker undtagen 1. laves i bagerste maskeled og med 1 lm som vendemaske.
  • Det anbefales, at den sidste maske i alle rækkerne laves i begge maskeled, da det giver en flottere kant

Materialer

  • Mayflower Junior Bomuldsgarn i julefarver (grøn, grå, rød, mm.)
  • Hæklenål 2.5
  • Synål og tråd
  • Perler

Opskrift

  1. 2 lm
  2. 2 hstgm i anden luftmaske
  3. 1 hstgm, 2 hstgm i samme (3 hstgm)
  4. 1 hstgm i næste 2, 2 hstgm i sm (4 hstgm)
  5. 1 hstgm i næste 3, 2 hstgm i sm (5 hstgm)
  6. Herefter følges samme mønster til der er ca. 15-16 hstgm.
  7. Slutteligt kan man tilføje perle-detaljen i toppen, så de kan pynte rigtigt fint enten i vindueskarmen eller på juletræet.

 

Julesok (lidt mere tidskrævende)

Med denne sok har jeg taget udgangspunkt i denne opskrift: Julesok fra Tante Grøn

Det er selvfølgelig meningen, at der skal bestik i disse og at de skal bruges som pynt på det fine julebord. Man kan dog også hækle en hank i og bruge dem på juletræet.

Jeg har også set dem brugt som “julekalender” med 24 sokker med tøjklemmer i og en lille gave indeni – måske ikke så relevant for i år, men det er jo heldigvis også jul igen næste år

 

Stor Nissemand (for dem der ikke kan lide at hæfte så meget og bare hækle derudaf)

Jeg er personligt helt vild med denne søde nisse (som faktisk ikke er så tidskrævende! – den kan godt laves på en aften) Det gode ved nissen er, at man kan få lov til at lave en masse af det sjovt (hækle) og ikke så meget af det kedelige (hæfte ender og sy sammen).

Jeg har fulgt opskriften: Spids nisse/gnom fra “hvad bier tænker”

Jeg ved min påsyning af øjne tegnede jeg med blyant først for at det blev lidt nemmere at “forme” øjnene, hvilket jeg synes virkede rigtigt godt. Men man må jo prøve sig lidt frem

En ting jeg fandt lidt irriterende var, at der ikke stod hvor mange masker, der var i hver runde, så jeg måtte huske lidt i hovedet og regne for hver omgang. Så en anbefaling herfra er, at printe opskriften ud og regne fra starten af, så går det nemlig hurtigt og nemt at hækle denne søde nisse!

 

Lille Nissemand (her skal der monteres lidt mere)

Denne søde nisse tager heller ikke specielt lang tid at lave (dog tog den ca. et halvt år for mig, da den fra et ufuldstændigt projekt fra tidligere i år, som jeg aldrig blev færdig med) – MEN nu er den færdig og rigtig sød! Den tager nok ca. 2,5 timer at lave.

Opskriften er herfra: Hue-nisse fra Tante Tråd

Jeg har ikke fulgt opskriften for fødderne 100%, da det ikke helt gav mening for mig (læs: jeg var for doven til at sætte mig ind i det) Jeg hæklede ikke boblemasken, men derimod blot nogle flere fm runden ud. Derefter et par runder mere med fm og slutteligt tog jeg lidt ind som det passede mig, så foden igen blev mindre og mindre.

 

Rudolf med den røde tud! (han var et gammelt rensdyr…)

Rudolf er så sød! Og faktisk heller ikke specielt svær, hvis man kan finde ud af at lave en magisk ring.

Opskriften er fra: Julekuglen Rudolph fra SineSmed

Jeg har lavet nogle få ændringer her:

  1. Jeg har limet øjne på, da jeg ikke er så forfærdeligt god til det der med at brodere øjne mm. på mine hæklerier.
  2. Jeg har lavet den røde tud en runde mindre end den i opskriften.
  3. Jeg har ændret lidt på geviret. Jeg forstod (igen igen) ikke helt opskriften og i stedet for at hækle i rækker og sy sammen som i opskriften har jeg i stedet startet med en magisk ring med 5 fm i.
    1. Jeg har herefter hæklet hhv. 8 (den lange del af geviret) og 5 (den lille korte del af geviret) runder med 5 fm i hver og syet disse to stykker sammen, så det blev til et gevir.
  4. Slutteligt har jeg jo, som det tydeligt kan ses lavet den i lidt andre farver, som jeg syntes passede lidt bedre til Rudolph

 

Nisse servietring

Bonus hækleriet til læseren, der har scrollet helt ned i slutningen af opslaget! Denne søde nisse er lille og hurtig og kan nemt laves et par dage før jul, hvis der lige mangler lidt julepynt på det flotte julebord

Opskriften er herfra: Servietnisse fra Strikkefaaret

Jeg har klistret “skøre øjne” på servietter (de kan rulle rundt) og limet næsen på, som består af et lille stykke rødt garn

 

 

– Bellis –

2 thoughts on “Jul, jul, jul, jul

  1. Hej Bellis
    Sikke fint julepynt du har fået hæklet.
    Mht til geviret på julekuglerne, så hækler du i omgange, så du får to rør. Da delene er så små, ser der ikke så godt ud, hvis man starter med en magisk ring. Derfor starter man med 2 luftmasker, som man hækler 5 fastmasker i, så man danner en ring. 🙂
    Håber at du kunne bruge tippet.

    1. Mange tak Sine! 🙂 Så lyder det ikke helt langt fra det jeg er endt med at gøre, bare med en magisk ring i stedet! Men vil helt sikkert prøve din løsning næste gang jeg skal lave de fine julekugler! 😀

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *