Første job – og så endda i Norge!

Hej!

 

Jeg er for nyligt blevet færdiguddannet fysioterapeut og i den forbindelse er det jo meget rart at få sig et job! Hvad jeg ikke havde regnet med var, at dette job ville blive i Norge! Jeg har nu været ansat i ca. 5 uger og er på skrivende tidspunkt i Danmark for at holde en uges “ferie”. Herefter skal jeg tilbage til det norske igen 🙂 Jeg har i min tid i Norge været rigtigt udfordret (men hvem er ikke det i sit første job?), men jeg har indtil videre lært en masse spændende ting og mødt en masse nye søde mennesker! Jeg har været en smule udfordret på sproget, men det er trods alt gået veldig bra! Jeg har haft de fleste weekender fri til at gå på opdagelse i området og hvor må jeg sige, at de har noget smuk natur og dejlige omgivelser! Nederst i opslaget er en guide/liste til ting, der er gode at vide hvis man som mig vil forsøge sig med at finde job i udlandet (Norge, ect.).

Jeg har bl.a. været ude og sejle – både i kano og i kajak. Det var to fantastiske tur, med virkelig skønt vejr!

     

Jeg har været på stranden, som lå ca. 20 min gang fra huset

Været ude og sejle fra Moss til Horten

Og sidst, men ikke mindst gået mange dejlige ture i området

   

Alt i alt en virkelig vellykket beslutning at sige ja til job i Norge indtil videre! Dog var der et par ting jeg gerne ville have haft lidt bedre viden om inden jeg søgte job i udlandet kort efter endt uddannelse! Jeg har derfor besluttet mig for at lave en liste til nyuddannede, der har mod på at kaste sig ud i samme eventyr som mig!

 

Norge listen

  • Du skal have din danske autorisation før du kan søge den norske
    • Du søger den danske autorisation via. styrelsen for patientsikkerhed og kan først få den efter dimensionen
  • Du skal søge om den norske autorisation aktivt via. altinn hjemmeside (jeg fik min efter ca. 3 dage)
    • Husk i den forbindelse at have dansk diplom, autorisation, studieplaner, mm. klart
  • Du skal udfylde et skattekort på et norsk skattekontor for at få dine penge udbetalt (hvor man skal huske at booke en tid!)
  • Sørge for, at du er dækket af dit norske arbejdes ulykkesforsikring på job
  • Du skal ikke have arbejds- eller opholdstilladelse i Norge når du kommer fra Danmark

 

– Bellis –

 

 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *